Teamkoordinator med passion for naturen og biologien søges
Teamkoordinator til undervisningsafdelingen på Den Blå Planet
 
Har du en forkærlighed for havets dybder, lysten til at formidle naturvidenskab på en engagerende måde og erfaring med undervisning? Er du samtidig typen, der trives med ansvar, koordinering og at få et team til at spille sammen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye teamkoordinator i undervisningsafdelingen.
 
Vi leder efter en erfaren og selvstændig profil – gerne med livserfaring og naturligt overblik – som brænder for at skabe meningsfulde læringsoplevelser for børn og unge. Måske er du uddannet lærer, naturvejleder, biolog, marinbiolog eller noget helt tredje, men vigtigst er, at du trives i krydsfeltet mellem faglighed, formidling og koordinering.

Om jobbet
Som teamkoordinator bliver du et centralt omdrejningspunkt i hverdagen. Du kommer til at undervise, udvikle undervisningsforløb og sikre, at teamet arbejder mod fælles mål. Du får et tæt samarbejde med afdelingslederen og en koordinerende rolle over for vores undervisere.

Samtidig får du også en udadvendt rolle, hvor du er med til at opsøge og pleje relationer til skoler og institutioner – både kommunale og private.

Dine opgaver bliver blandt andet at:
  • Undervise ca. 2 gange om ugen i vores undervisningsforløb
  • Koordinere og støtte undervisningsteamet i det daglige
  • Bidrage til kvalitetssikring af undervisningsmaterialer og -forløb
  • Indgå i tæt sparring og planlægning med afdelingslederen
  • Være kontaktperson for vores timeansatte undervisere i samarbejde med afdelingslederen
  • Opsøge nye samarbejdspartnere og markedsføre vores undervisningstilbud
  • Sikre et inspirerende og professionelt læringsmiljø for vores mange besøgende elever og gæster
  • Tage del i Den Blå Planets vagthavende akvarieordning, hvor der ca. vil være én arbejdsdag i en weekend om måneden – med efterfølgende afspadsering en hverdag
Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med undervisning og formidling
  • Har en naturvidenskabelig baggrund eller interesse, særligt for hav og marine liv
  • Har kendskab til skoleverdenen og trives med kontakt til både børn, unge og fagfolk
  • Har erfaring med koordinering og måske samarbejde med timelønnede
  • Er udadvendt og ikke bange for at kontakte nye mulige samarbejdspartnere
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende
  • Trives i en hverdag med mange bolde i luften og mennesker omkring dig
Hos os får du:
  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor vi hver dag gør en forskel for vores gæster
  • Et passioneret og fagligt stærkt team
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til nye idéer og initiativer
  • Et godt arbejdsmiljø og stærkt fællesskab på tværs af afdelinger
  • Personalegoder og en hverdag, hvor ingen dage er ens
Er det dig, vi leder efter?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Send os din ansøgning og CV – og har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte os.

Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtale, og lukker annoncen så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Vi opfordrer derfor til allerede i dag at sende din motiveret ansøgning og dit CV til os.
 
Af GDPR-hensyn er det kun ansøgninger som sendes via rekrutteringssystemet, der kommer i betragtning. Vi glæder os til at høre fra dig!
 
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder af undervisnings-afdelingen Gitte Petersen på mail gpe@denblaaplanet.dk

Om os
Den Blå Planet, Danmarks Akvarium åbnede for gæster den 22. marts 2013 i Kastrup Havn. Vi arbejder ud fra en vidtrækkende fundats om undervisning, formidling og naturbevarelse, samt med en ambitiøs målsætning om at være blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark. Vores mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Den Blå Planet er Nordeuropas største akvarium, og ligger med udsigt over Øresund, tæt på Københavns Lufthavn, Øresundsbroen, Metroen og Amager Strandpark.



Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Ansøgningsfrist:
20. juni 2025

Kontaktperson:
Gitte Petersen
Undervisningsleder
+45

Arbejdssted:
Den Blå Planet | Danmarks Akvarium
Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup

Send ansøgning